|
|||||
| Startside
-----------------
|
Naturlig hydraulisk kalk – Jura hydraulisk kalk.
Hydraulisk kalk produceres ved at brænde lerholdig og silikaholdig kalksten efterfulgt af en pulverisering ved at spraye vand over kalken oftest efterfulgt af en egentlig formaling. Al naturlig hydraulisk kalk er sammensat af kalcium-silikater og alluminater sammen med calcium hydroxid og nogle dele materiale der ikke reagerede under brændingen (inaktivt materiale). Brændingstemperaturen holdes normalt under ”klinke-punktet” (ca. 950 grader). Herved forbliver Kalcium silikaterne overvejende i di-silikat-form (belite) med kun mindre spordele af den høj reaktive tri-silikat-form ( alite) der formes i portland cementens klinker-proces. Hydrauliske kalke har den egenskab, at de er i stand til at hærde uden kontakt med luften – selv under vand. Når hydrauliske kalke udsættes for atmosfærisk luft sker en egentlig karbonisering, d.v.s. luftens kultveilte reagerer med kalken og bidrager til hærdningsprocessen. Mængden af lerholdigt og/eller silikaholdigt materiale der aktiveres under brændeprocessen bestemmer den hydrauliske reaktivitet. En ny europæisk standard EN 529, specificerer egenskaberne og betegnelserne som HL og NHL hvilket er en forkortelse for hhv. hydraulisk kalk og naturlig hydraulisk kalk. Hydrauliske kalke klassificeres i henhold til deres reaktivitet og bestemmes ud fra den trykstyrke de har udviklet i en standard mørtel. Mørtlen der bruges til klassificeringen (af de tre klasser HL 2-3,5-5) er blevet valgt, så den giver væsentlig styrke med et minimum af variation i en bestemt tidslængde. Herved bliver det muligt at bruge klassificeringen som en egentlig produktions kontrol parameter. Sammensætningen i denne mørtel er:
Det skal dog nævnes at dosering er pr. vægtenhed. Vandtilsætningen er lige akkurat nok til at producere en mørtel der kan rystes sammen med kraftige vibrationer. Under almindelige forhold ude på byggepladsen svarer det til en mørtel på ca. 1:1 doseret volumetrisk med tørt sand eller grus, og som af en murer vil blive bedømt som klæg og ufleksibel. Dvs. mørtler der blandes med nok vand til at gøre den smidig og lind vil ikke opnå den deklarede styrke p.g.a det højere vandindhold, der er nødvendig for at gøre den lind. De mørtler der specificeres i EN 459 klassificeres i styrkeklasser på 2 og 3,5 og 5 som angiver den minimumsstyrken i N/mm2 opnået i laboratorium test. Det er fristende at trække en linje til de gamle udtryk svagt-hydraulisk, moderat-hydraulisk og stærkt-hydraulisk. Imidlertid hviler de to klassifikationssystemer på et forskelligt fundament. Den traditionelle klassifikation forholder sig til hærdning under vand, mens den ny norm forholder sig til trykstyrke. Det er overvejende sandsynligt at de trykstyrker der opnås med moderne hydrauliske kalke er højere end de trykstyrker der blev opnået med historiske hydrauliske kalke. ____________________________________________________________________________________________________________________________
|
||||